En lækker karry-kokos marinade, der passer til alle typer af kyllingeudskæringer.
Ingredienser
2 dl cremet kokosmælk
1 spsk. karrypasta fx Tandoori eller tikka masala
2 spsk. limesaft
2 spsk. hot mangochutney
Salt og peber
Tilberedning
Rør kokosmælk, karry, limesaft, mangochutney, salt og peber sammen. Brug evt. en stavblender, hvis mangochutneyen er grov.
Vend kyllingekødet i marinaden og lad den trække i køleskabet mindst 30 min., men gerne natten over.
Mængden af marinade passer til 1 hel kylling, ca. 1 kg kyllingelår eller 600 g brystfilet, udbenede kyllingelår eller inderfilet.
Tip
Dup kyllingekødets overflade med et stykke køkkenrulle og fjern overskydende fugt, så får du det bedste udgangspunkt. Smør marinaden på med en pensel. Du kan også komme marinaden og kødet i en pose og fordele det jævnt på denne måde. Lad kødet trække på køl i mindst 30 min. inden du tilbereder det.
En marinade giver masser af smag og jo længere tid, den får lov til at trække, jo mere smag giver den til kødet. Kyllingekødet skal steges, indtil kødsaften er klar.