Danpo blev etableret i 1972 som en sammenslutning af fem små kooperative slagterier og blev en del af Scandi Standard i 2013. Hver dag arbejder 1.030 medarbejdere på at levere sunde og velsmagende kyllingeprodukter i Danmark og til vores eksportmarkeder.
Aars
På vores slagteri i Aars slagter vi årligt cirka 45 millioner kyllinger. Vi har medarbejdere med stærke færdigheder indenfor slagtning og anvender moderne udstyr.
Farre
Vores fabrik i Farre er Scandi Standards største anlæg, og her produceres der frosne kyllingeprodukter, primært burgere og panerede produkter såsom nuggets. Kapaciteten er 45.000 tons årligt. Vores hovedkontor er også placeret i Farre.
Danpo udfører omfattende internt arbejde med fødevaresikkerhedsstandarder med det formål at levere de bedst mulige produkter, der bidrager til forbrugernes sundhed og velbefindende hver dag.
På Danpo har vi installeret det mest moderne og sofistikerede udstyr til produktion og pakning af alle slags kyllingeprodukter. Hertil kommer den bedste knowhow i hver fase af vores værdikæde. Derudover drager vi fordel af synergierne fra vores søsterselskaber i Scandi Standard-gruppen af kyllingevirksomheder.
Alle vores kyllinger bliver halal slagtet på vores slagteri i Aars. Halalslagtningen følger helt almindelig slagtetradition i Danmark. Vores slagteproces overvåges af veterinærmyndigheder og er godkendt af Fødevarestyrelsen.
Trenden med convenience food vinder stærkere indpas hos forbrugerne på alle vores hjemmemarkeder - det er en trend, vi bemærker over hele verden. For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter færdig-til-at-spise produkter, udvidede vi for nylig kapaciteten i Farre ved at opgradere en af produktionslinjerne. Udvidelsen vil bidrage til øget produktionskapacitet.
Danpo er en del af Scandi Standard, som er den førende producent af kølede, frosne og ready-to-eat kyllingeprodukter i de nordiske lande og Irland. Vi arbejder ud fra princippet "Better Together", hvor vi udveksler viden, erfaring, indsigter, innovation og kompetencer på tværs af virksomheder og landegrænser til fælles gavn og værdiskabelse for vores kunder og forbrugere.