Kommercielt opdræt af slagtekyllinger begynder i 1950’erne, og dermed skyder en lang række små slagterier op. Historien om Danpo er den klassiske fortælling om, hvordan en række virksomheder slår sig sammen i stadigt større enheder for at opnå fordelene ved stordrift.
1972
Andelsslagterier i Vamdrup, Randers, Svendborg, Ringsted og Rønne går sammen i Danpo AmbA (Danish Poultry)
1975
Danpo rekonstrueres som Danpo A/S med bl.a. DLG og Danpo AmbA (producenterne) som aktionærer
1977
Danpo omstruktureres og fusioneres med KFK Fjerkræ i Aars
1982
Lørdagskyllingen introduceres som Danmarks første convience-produkt
1990
Danpo overtager slagteriet i Farre Food ved Give
1995
Det svenske selskab Scandinavian Poultry køber Danpo A/S. Der er højt strategisk fokus på at udrydde salmonella, og Danpos største slagteri og fjerfabrik i Vamdrup lukkes
1996
De danske forbrugere tilbydes for første gang salmonellafri kylling. Strategien er at være førende indenfor fødevaresikkerhed, og der er samtidig også produktion af ferskvarer, hvor det tidligere var frostvarer som bl.a. ”Lørdagskyllingen”
1998
Slagteriet i Aars udvides og konverteres til fersk slagteri med lavtskoldede og luftkølede kyllinger – en investering til mere end 70 mio. kr. Slagteriet i Ørbæk lukkes, og en investering på 120 mio. kr. til bygning af en ny forædlingsfabrik i Farre vedtages i bestyrelsen
2000
Den moderne forædlingsfabrik i Farre indvies med produktion af paneret og stegt kylling til frost. Danpos tidligere forædlingsfabrik i Hammel lukkes, og da der nu kun er to store fabrikker tilbage i Danpo (Aars og Farre) flyttes HQ fra Aarhus til den nuværende placering i Farre nær Give
2001
Der geares stort op på kvalitets-certificeringer, og Danpo opnår BRC- og EFSIS-certifikater
2002
Spira overtager Scandinavian Poultry
2003
Spira (Sverige) opkøber Struer Fjerkræ i Danmark, som lukkes 2003/04
2004
Danpo indgår samarbejde med Vinderup Fjerkræ om slagtning af ænder og høns på fælles slagteri i Gedved, hvorefter Danpo lukker andeslagteriet i Gjern
2005
Lantmännen (Sverige) køber Spira, som skifter navn til Kronfågel Holding
2007
Vigende eksport af frosne kyllinger medfører lukning af slagteriet i Farre, hvorefter der er fuld fokus på forædlingsfabrikken. Al slagtning foregår nu i Aars
2009
Modernisering og udvidelse af slagteriet i Aars med samlede investeringer over 110 mio. kr.
2011
Investering på DKK 60 mio. kr. i forædlingsfabrikken i Farre
2013
Danpo bliver del af den nordiske kyllingevirksomhed Scandi Standard med base i Stockholm. Koncernen rummer store virksomheder som Danpo (DK), Den Stolte Hane (N), Kronfågel (S), Manor Farm (IE) og Naapurin Maalaiskana (FI) og eksporterer til over 40 lande globalt
2014
Scandi Standard noteres på børsen i Stockholm, og bliver dermed ”folkeje”
2014
Danpo opstarter nært og dedikeret samarbejde med Julemærkehjemmene, der hvert år hjælper flere hundrede børn til et bedre liv med øget selvværd
2016
Danpo køber sig ind i Sødams Økologisk Fjerkræslagteri
2016
Andelen af langsomt voksende kyllinger øges kraftigt med bl.a. lancering af Gårdkylling
2017
Brandet De Danske Familiegårde med stor fokus på langsomt voksende kyllinger og høj dyrevelfærd lanceres
2018
Danpo indgår samarbejde med Rokkedahl om at slagte Danpos velfærdskyllinger, og senere på året udvides samarbejdet til fællesdrift af Rokkedahl Food
2019
The Happy Chicken Project lanceres – ambitiøst brand med langsomt voksende kyllinger og høj dyrevelfærd til foodservice
2020
Der investeres stort i forædlingsfabrikken i Farre, hvor en ny linje åbnes. Der investeres ligeledes stort i robotteknologi i både Aars og Farre
2020
Danpo begynder at forhandle Frijsenborg-produkterne efter at have stået for slagtningerne siden 2011
2022
Danpo omlægger al produktion til langsomt voksende velfærdskylling, men må siden genindføre konventionel kylling for at imødekomme danskernes forbrugsmønster. Danpo er dog stadig markant markedsledende inden for velfærdskylling på det danske marked
2023
Danpo iværksætter stort samarbejde med Give Fjernvarme, der med opstart i 2024 modtager Danpos overskudsvarme fra fabrikken i Farre og dermed reducerer Give Fjernvarmes forbrug af flis med 50 % og helt fjerner behovet for naturgas. Byen Farre kobles på fjernvarmen og skifter fra olie og gas.
2023
Danpo afhænder sin majoritets-ejerandel i Rokkedahl Food
2024
Brandet Dansk Landkylling lanceres