Ingredienser
Kylling
1 bakke kyllingelårmix
2 spsk. tomatpure
3/4 dl olie
2 tsk. sød paprika
1 tsk. røget paprika
1/2 tsk. chipotle flager (kan erstattes af chiliflager eller udelades for en mildere tomatmarinade)
1 tsk. salt
Kartoffelpakker
600 g nye kartofler
1 tsk. salt
2 spsk. kryddersmør
4 skiver citron
4 stykker bagepapir ca. 30 x 30 cm
Snor til at binde med
Grillet majs
2 majskolber
Tørrede chiliflager
Groft salt
Salat
1 salathoved, f.eks. krølsalat
150 g jordbær
150 g blåbær
1 bdt. grønne asparges
50 g afskallede pistacienødder
Friske krydderurter f.eks. kørvel eller bredbladet persille
TILBEREDNING
Kylling
Læg kyllingelårmix i en bradepande, der kan komme på grillen. Rør tomatpure med olie, paprika, chipotle og salt og smør blandingen på kyllingestykkerne. Grill dem ca. 35-40 minutter. Tilberedningstiden kan variere meget og er afhængig af, hvor varm grillen er, så tjek altid at kyllingen er gennemstegt.
Kartoffelpakker
Skær kartoflerne i halve og fordel dem på de 4 stykker bagepapir. Drys med salt og fordel hvidløgssmør og citronskiver over kartoflerne. Luk bagepapiret og bind snor om i toppen. Grill kartoffelpakkerne ca. 25-30 minutter.
Majs
Grill majskolberne ca. 20 minutter. Skær majskolberne i mindre stykker og drys med chiliflager og groft salt.
Salat
Pluk salathovedet i mindre stykker og anret i en skål sammen med jordbær og blåbær. Skær asparges i mindre stykker og drys over salaten. Drys med pistacienødder og pynt med friske krydderurter.
Servering
Server lårmix med kartoffelpakker, grillet majs og salat.
Tip:
Giv de grillede kyllingelår endnu mere smag og sommerstemning ved at drysse med finthakkede, friske krydderurter lige inden servering, det ser flot ud med et grønt drys og det smager af sommer.
Krydderurter der passer godt til paprika-tomat marinade kan f.eks. være persille, timian eller merian. Lidt fintrevet citronskal er også godt som drys sammen med krydderurterne.