Logo

Kyllingeburger med paprikamayo og syltede agurker

Ingredienser

4 hele kyllingelår uden ben

1 tsk. salt

 

5 spsk. mayonnaise

1 tsk. røget paprika

½ tsk. fintrevet limeskal

½ tsk. salt

½ tsk. flydende honning

 

4 brioche burgerboller

4 blade frisésalat

2 tomater

1 salatløg

2-3 hele syltede agurker (eller skiver)

Tilberedning

Fold de hele kyllingelår ud til flade stykker og brun dem ved høj varme på en pande med skindsiden nedad i 3-4 minutter, til skindet tager farve. Læg kyllingestykkerne i et smurt ildfast fad, drys med salt og steg dem i ovnen ca. 20 minutter ved 200°C.

Rør mayonnaise med røget paprika, limeskal, salt og honning.

Lun bollerne og skær dem over. Smør top og bund med røget paprika-mayo, fordel salatblade på bundene og læg de stegte kyllingelår herpå. Skær tomater, salatløg og syltede agurker i skiver og fordel dem på kyllingestykkerne.

Tip: Tilføj ekstra smag til kyllingen ved at drysse den med f.eks. BBQ-krydderi eller en italiensk krydderiblanding inden stegning i ovnen. Server burgeren med dit favoritfyld – måske er du til aioli og syltede jalapenos eller helt klassisk ketchup og sennep?

Kyllingeburger med paprikamayo og syltede agurker