Lækre kyllingelår med bagte ris, asparges og cherrytomater - nem aftensmad i fad, som stort set passer sig selv.
Opskriften er udviklet af: mummum.dk
Ingredienser
3 fed hvidløg
1 stk. løg
2 spsk. raps- eller solsikkeolie
2 1/2 dl vand
1 stk. hønsebouillonterning
450 g kyllingelår
Paprika
Hvidløgspulver
Salt og peber
Lidt olie
135 g parboiled ris
1/2 bundt friske asparges
1 dl madlavningsfløde
50 g cherrytomater
20 g parmesan
TILBEREDNING
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Hak løg i fine tern. Pres hvidløg i en hvidløgspresser eller hak det meget fint. Find et lille ovnfast fad. Hæld olie, hakket løg og hvidløg i. Rør det hele godt rundt med en ske eller gaffel. Bag denne blanding i ovnen i 10 min.
Imens løg-hvidløgsblandingen bager i ovnen, gøres de resterende ting klar. Kog vand i en elkedel eller i en lille gryde. Bland kogende vand med smuldret hønsebouillonterning og rør rundt og sæt til side.
Krydr kyllingelårene med lige præcis de krydderier du ønsker. I denne opskrift er der brugt en blanding af paprika, hvidløgspulver, salt og peber og lidt olie og vendte kyllingen i dette.
Hak asparges i 2 cm stykker. Når de 10 min. er gået - tag fadet ud af ovnen.
Tilsæt nu ris, asparges og kyllingebouillon med vand og rør det hele godt rundt med en gaffel eller ske.
Læg til sidst kyllingelår ovenpå. Dæk fadet med sølvpapir og sæt det ind i ovnen i 25 min.
Når de 25 min. er gået, tages fadet ud af ovnen. Sølvpapir fjernes. Tag evt. kylling op. Tilsæt madlavningsfløde og rør det hele godt rundt. Læg kylling tilbage i fadet og sæt det ind i ovnen igen i 25 min.
Halver cherrytomater. Tag fadet ud og lad det stå og trække i 5 min. Læg cherrytomater og revet parmesan over og server.