Gør dine kyllingeretter ekstra sprøde med hele kyllingelår uden ben og med sprødt skind. De kan bruges i alle de lækre retter, hvor du normalt bruger klassisk brystfilet. Prøv denne lækre variant med knuste kartofler og pesto.
Opskriften er udviklet af: minefirestjerner
Ingredienser
Kylling:
Kyllingelår uden ben
Salt og peber
Knuste kartofler:
Kartofler
Olivenolie
Salt
Grøn pesto
Frisk mozzarella
Evt. frisk basilikum
TILBEREDNING
Vask og skræl kartoflerne og kog dem til de er møre. Opvarm ovnen til 220 grader.
Krydr de udbenede kyllingelår med salt og peber og steg dem på skindsiden.
Læg de kogte kartofler i et ildfast fad. Knus dem med bunden af et glas. Spray eller pensel med olivenolie og drys salt over de knuste kartofler.
Fordel grøn pesto hen over og riv frisk mozzarella i små stykker. Læg til sidst kyllingekødet oven på med skindsiden opad og tilbered i 35 min. i ovnen. Pynt evt. med frisk basilikum og server.