Ingredienser
2 hele kyllingelår uden ben
1 tsk. salt
2 små rødløg
1 appelsin
1 lime, øko
2 modne avocadoer
½ dl limesaft
2 dl majs
2 spsk. finthakket frisk koriander
½-1 frisk grøn jalapeno
8 cherrytomater
½ tsk. salt
1 tsk. sukker
8-12 tacos/små tortillas
100 g blandet babysalat
Tilberedning
Bred de hele kyllingelår ud, læg dem fladt i et ildfast fad med skindsiden opad og drys med salt. Steg kyllingestykkerne i ovnen ca. 25 minutter ved 200°C.
Pil rødløgene og skær dem i meget tynde skiver. Læg skiverne i en dyb tallerken og pres saften af appelsin og lime henover. Vend løgene godt rundt i saften og lad dem trække ca. 15 minutter.
Skær avocado i tern og dryp limesaft over. Vend avocadotern med majs og hakket koriander. Hak jalapeno fint og skær cherrytomater i skiver eller kvarte. Bland jalapeno og tomat i avocadoblandingen sammen med salt og sukker og vend det hele godt sammen.
Opvarm tacos efter anvisning på emballagen.
Skær kyllingen i strimler og anret den oven på tacos sammen med babysalat. Top op med avocadosalsa og appelsinmarinerede rødløg. Pynt med lidt frisk koriander og lime skal.
Tip: Fyldet kan også bruges i hjemmelavede madpandekager. Mængden af jalapeno kan justeres både op og ned afhængig af, hvor stærk avocadosalsa man ønsker. Skal der være ekstra bid og styrke, kan der tilsættes tørret grøn jalapeno eller røde chiliflager.