Udbenede kyllingelår er perfekte at komme fyld i – her med små stegte græskartern, timian, pecannødder samt parmesan. Serveret med en lun græskar-grønkål salat
Ingredienser
Kyllingelår med fyld
4 udbenede kyllingelår
1 fed hvidløg
1 skalotteløg
250 g græskar i små tern, hokkaido eller butternut squash
1 spsk. smør
Salt og peber
1 spsk. friske timianblade
1 spsk. hakket persille
25 g pekannødder
2 spsk. revet parmesan
Lun salat
600 g skrællet græskar, hokkaido eller butternut squash
3 rødløg
Olie
1 spsk. timianblade
1 stor håndfuld grønkål, gerne både grøn og rød
1/2 dl granatæblekerner
16 pekannødder
Parmesanflager
Vinagrette dressing
Salt og peber
1 tsk. honning
1/4 dl hvidvinseddike
1/2 dl olivenolie
TILBEREDNING
Hak hvidløg og skalotteløg fint og skær græskar i små fine tern. Steg grøntsagerne møre i smør ved svag varme. Krydr med salt og peber, og drys med timian, persille, nødder og parmesan.
Fordel fyldet midt på hvert kyllingelår og pak dem sammen omkring fyldet. Snør hvert kyllingelår godt sammen med kødsnor, så fyldet ikke falder ud og læg dem i et ovnfast fad. Steg dem ved 210°C i ca. 15 min.
Skær græskar og løg i både og læg dem ved kyllingekødet. Krydr kødet med timianblade og pensl kødet lidt olie. Bag endnu 20 min. til grøntsagerne er møre, og kyllingekødet er gennemstegt. Lad kyllingekødet hvile, mens salaten laves færdig.
Vend grønkål, granatæblekerner og pekannødder i en vinagrette af honning, eddike, olie, salt og peber.
Bland forsigtig med de bagte græskar og løg, og drys med flager af parmesan.
Pil snorene af kyllingelårene, halver dem og server dem sammen med den lune græskar-grønkål salat.
Tip
Suppler gerne med brød eller kartofler.