Opskriften er udviklet af: _emmanjohansen.food
Ingredienser
1 pk. kyllingemedister
Brioche hotdogbrød
Spidskål
Dijon sennep
Karse
Syltede rødløg:
2 rødløg
1 1/2 dl eddike
1/2 dl sukker
1 dl vand
3-4 laurbærblade
1 tsk peberkorn
1 tsk salt
Fritterede løg:
1 stor løg
1/2 dl mel
1/2 tsk salt
1 1/2 dl rapsolie
Estragonmayo:
1 æg
1 tsk Dijon sennep
1 tsk æblecidereddike
1/3 tsk salt
2 dl rapsolie
1 bundt frisk estragon
1/2 tsk sukker
1/2-1 spsk. citronsaft
TILBEREDNING
Syltede rødløg:
Hak rødløgene i tynde skiver. Opvarm de øvrige ingredienser i en gryde indtil sukkeret er opløst. Tilsæt rødløgene og syltelaget i et glas og afkøl.
Friterede løg:
Hak løget i tynde skiver og vend løgskiverne i mel og salt. Opvarm olien i en lille gryde, og frittere løgskiverne lidt af gangen, indtil de har fået en brunlig farve og er blevet sprøde.
Estragonmayo:
Slå ægget ud i et stavblenderglas, tilsæt Dijon sennep, æblecidereddike, salt og rapsolie. Sæt din stavblender ned i blenderglasset, så den rører bunden. Tænd og blend nu, efter kort tid vil mayoen begynder at blive tyk. Køre blenderen op og ned, så den får en tyk konsistens. Tilsæt estragonen og blend igen. Til sidst smag til med sukker og citronsaft.
Kyllingemedister:
Opvarm smør og olie på en pande. Brun kyllingemedisteren godt af på begge sider, skru ned for varmen og lad medisteren steges færdig uden at brænde den på.
Opvarm brioche hotdogbrødende. Del kyllingemedisteren i tilsvarende størrelse til hotdogbrødet.
Smør hotdogbrødet med Dijon sennep. Læg kyllingemedisteren i brødet (evt. del medisteren i to på langs).
Tilsæt spidskål, estragonmayo, syltede rødløg, friterede løg og pynt med karse.