Logo

Brændende kærlighed med kyllingemedister

2 portioner 25 min

Brændende kærlighed med kyllingemedister, rødbeder og løg, er en nem, sund og mættende hverdagsret, der er hurtig at lave.


Opskriften er udviklet af: mummum.dk

Ingredienser

Rodfrugtsmos:
350 g rodfrugtsblanding
400 g kartoffel
1 dl mælk
20 g smør
Salt

Topping:
400 g kyllingemedister fra De Danske Familiegårde
Smør eller olie til stegning
2 stk. løg
50 g syltede rødbeder
20 g syltede rødløg
0,25 bundt frisk persille

 

 

TILBEREDNING

Skræl kartofler og rodfrugter og skær dem i mindre stykker og bring dem i kog i en gryde med vand.

Skær løg i tynde halve skiver.
Smelt smør på en pande (skal bruges til rodfrugtemosen).

Steg kyllingemedisteren i lidt smør eller olie i cirka 5 minutter på hver side

Når kartoflerne og rodfrugterne er kogt, drænes de og hældes over i en skål. Her tilsættes salt, mælk og smør. Pisk med en elpisker til at mosen bliver cremet.

Fjern medisteren fra panden og steg løg indtil de er bløde. Skær rødbeder i tern.

Server nu retten med rodfrugtsmos i bunden, derefter bløde løg, skiver af medister, rødbeder, syltede rødløg og top med frisk persille.

 

 

Brændende kærlighed med kyllingemedister