Logo

Risoni salat med kyllingepålæg, salattern og sprøde grøntsager

Ingredienser

100 g risoni pasta (små pastaer)
1 spsk. hvidvinseddike
1 knsp. Dijonsennep
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
100 g stenfri druer
100 g sukkerærter
5-6 grønne asparges
8 sandwich kyllingeskiver med klassisk smag
75 g cremet salatost eller salattern
1 stor håndfuld spæde salater

TILBEREDNING

Kog pastaen som anvist på pakken. Skyl derefter pastaen godt i koldt vand og lad den dryppe af. Vend pastaen i en marinade af eddike, dijonsennep, olivenolie, salt og peber.

Halver druer. Snit sukkerærter samt asparges fint og meget skråt. Halver kyllingeskiver og bræk salaten i mindre stykker.

Bland pastaen med druer, sukkerærter og asparges og anret i et stort glas eller bøtte. Drys med salatost, fold kyllingeskiverne og læg dem ned imellem. Top med spæd salat, så er frokosten klar.


Tip:
Vend det hele sammen, når salaten skal nydes, så salatbladene bevarer deres friskhed.

Salatosten kan sagtens udlades eller erstattes med frisk mozzarella.

 

 

Risoni salat med kyllingepålæg, salattern og sprøde grøntsager