Logo

BBQ underlår på spyd med grillede bønner, humus og fattoush salat

4 portioner

Ingredienser

Kylling
1 pakke BBQ underlår på spyd

Grillede bønner
300 g friske grønne bønner
1 spsk. olie
1/2 tsk. salt
1 forårsløg

Hummus
250 g kikærter, drænet vægt (1 dåse)
1-2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1/2 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. tahini (sesampasta)
1-2 spsk. citron- eller limesaft
1/2 tsk. salt

Fattoush salat
1 fladbrød
300 g tomater, store eller små
1 agurk
2 peberfrugter, rød og gul
1 rødløg
2 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
1spsk. citronsaft
1 tsk. fintrevet citronskal
1 spsk. dild
1 spsk. persille
1 spsk. mynte
Salt & peber

 

TILBEREDNING

Tilbered underlår på spyd efter anvisning på emballagen.

Nip bønnerne og kog dem i letsaltet vand 1/2 minut. Hæld straks koldt vand på, og lad dem dryppe godt af.

Flæk forårsløget på langs og blancher det hurtigt i kogende vand. Fordel bønnerne i 4 bundter og bind dem sammen med forårsløg. Pas på løgbåndet knækker nemt.

Spray bønnebundterne med olie, drys med lidt salt og grill dem 3-4 minutter ved høj varme lige inden servering.

Skyl kikærterne i koldt vand, dryp godt af og findel dem i en multihakker eller foodprocessor med hvidløg, olivenolie, spidskommen, tahini, citron- eller limesaft og salt. Smag til med ekstra citron og salt.

Skær tomat, agurk, peber og rødløg i mindre stykker eller tern. Vend dem i olie, citronsaft og citronskal. Drys godt med krydderurter.
Grill fladbrødet, riv det i mindre stykker og vend det i salaten lige inden servering.

Server BBQ underlår på spyd med grillede bønnebundter, hummus og fattoush salat.

BBQ underlår på spyd med grillede bønner, humus og fattoush salat