Logo

Teriyaki marinerede kyllingelår med sprød asiatisk salat

4 portioner

Ingredienser

8 kyllingelår

1/2 dl teriyaki

1 pakke ægnudler

1 bundt forårsløg

1 pakke spirer

1 bundt mynte

100 g rødkål

1 spsk. sesamolie

1 spsk. fiskesauce

Tilberedning

Sæt ovnen på 220°C.

Gnid kyllingelårene med teriyaki og læg op i et ovnfast fad. Steg i ovnen i 35 minutter.  

Kog nudlerne efter anvisning på pakken.

Hak forårsløget fint og stil til side.

Skær rødkålen i fine strimler, varm en pande op og kom sesamolie på. Steg rødkålen ved høj varme. Dryp med fiskesauce og lidt salt og tag af varmen, inden kålen bliver for blød.

Vend rødkål med nudlerne og top med spirer, forårsløg og mynte. Server straks.

 

Tip: Brug også gerne andre kåltyper til salaten som for eksempel hvidkål, savoykål eller spidskål.

Teriyaki marinerede kyllingelår med sprød asiatisk salat