Logo

Kentucky Fried Chicken med den lækreste dressing

Ingredienser

Den Lækreste Dressing
1/2 dl ketchup
1/2 dl “Yellow Mustard”
1/2 dl Hellmanns Mayonnaise
1/2 dl finthakket syltede agurker
1/2 tsk knust chili

Kentucky Fried Chicken
800 gram kyllingelår uden ben fra De Danske Familiegårde
Saften fra et stort glas syltede agurker ca. 0,5 liter
0,5 liter kærnemælk
3 sammenpiskede æg
2 spsk. Røget paprika
1 tsk. cayennepeber
1 tsk. salt
10 vrid friskkværnet peber
2-3 dl mel
1 pose panko

 

TILBEREDNING

Den Lækreste Dressing
Hak de syltede agurker fint. Bland dem i resten af ingredienserne. Smag til med chilipulver.

Kentucky Fried Chicken
Del de udbenede kyllingelår i to stykker. Si saften fra de syltede agurker fra. Bland saften med kærnemælken. Læg kyllingelårene i den sammenblandede saft natten over eller i mindst 4 timer.

Bland krydderier sammen med panko. Hæld de sammenpiskede æg i en skål. Hæld melet i en skål.

Hæld panko blandingen i en skål.
Tilsæt olien i en tykbundet gryde eller hvis du har en fritøse, så bruger du den. Oliven skal være ca. 150 grader varm, brug et stegetermometer.

Læg nu kyllingen i mel, så æg og til sidst panko. Læg kyllingestykkerne klar på en rist. Friter dem nu i 15 min.

Server fried chicken og server den lækreste dressing til.

Tip:
Hvis du gerne vil have noget tilbehør til, kan du lave nogle fritter, du kan lave sprøde kartofler i ovnen eller i en ActiFry. Du kan også lave en god salat eller en coleslaw – der er masser af muligheder.

Kentucky Fried Chicken med den lækreste dressing