Logo

Gløgglaseret julemedister med lynstegt rødkål og brunede kartofler

4 portioner

Ingredienser

1/2 kg små runde kartofler
25 g smør
1 dl sukker

1 pk. kyllingemedister (400 g)
Smør eller olie til stegning
1/2 dl gløggekstrakt eller gløgg-rest
2 spsk. sukker

1/2 snittet rødkål
1 spsk. smør eller olie
3 æble
1/2 dl gløggekstrakt eller gløgg-rest
Evt. lidt sukker eller honning
Salt og peber
1 håndfuld valnødder eller pekannødder

TILBEREDNING

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i ca. 15 min. og lad dem køle af, så de kan pilles. Det tager tid, men det kan sagtens gøres dagen før, og det er alt besværet værd.
Hæld varmt vand over de kolde kartofler og lad dem stå i 5 min. hvorefter vandet hældes fra.

Fordel sukkeret i et jævnt lag på en kold pande. Lad sukkeret smelte uden omrøring, først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved middelvarme til det er lysebrunt. Tilsæt smør, lad det bruse op og kom kartoflerne ved. Glaser kartofler ved middel varme, ryst jævnligt panden, så kartoflerne bliver lysebrune over det hele.

Steg kyllingemedisteren ved middel varme i lidt smør eller olie ca. 6 min. på hver side.

Kom gløggekstrakt samt sukker ved og glasér ved kraftig varme til væden er helt fordampet. Vend medisteren et par gange, så den bliver glaséret på begge sider, ca. 5 min.  

Snit rødkålen fint. Halver æblerne, fjern kernehus, blomst og stilk og skær dem i små tern. Lynsteg rødkål og æbler et kort øjeblik, 1-2 min. Kom gløggekstrakt ved og steg til væden er fordampet. Smag til med lidt sukker eller honning, salt og peber. Drys hakkede valnødder eller pekannødder over rødkålen.

Tip: 
Hører du til den utålmodige type der ikke har tid til at pille kartofler, så kan du sagtens bruge kartofler fra glas. Men smagen er langt fra den samme og sørg for at skylle dem godt og få dem dryppet godt af.

 

Gløgglaseret julemedister med lynstegt rødkål og brunede kartofler