Ingredienser
Inderfilet med teriyaki
500 g inderfilet
1 dl teriyaki BBQ sauce
Træspyd
Grillet grønt
200 g edamame bønner (hele, i skal)
1 bdt. aspargesbroccoli
4 små snackpeber
2 lime skåret i halve
Rå grøntsager
2 store gulerødder
2 bolsjebeder
1/2 romanesco blomkål (eller alm. blomkål)
100 g enoki svampe
50 g spirer
150 g flower sprouts (eller krølslat)
Wasabi-mayo
1 dl mayonnaise
1-2 tsk. wasabi pasta
1 tsk. soyasauce (eller lidt salt)
1 tsk. rørsukker
2 spsk. teriyaki BBQ sauce
TILBEREDNING
Inderfilet med teriyaki
Sæt inderfilet på små træspyd og pensl med teriyaki BBQ sauce. Steg dem på grillen 5-8 minutter til kødet er gennemstegt, det afhænger meget af grillens temperatur, så tjek at kødet er gennemstegt inden servering.
Grillet grønt
Grill edamane bønner, aspargesbroccoli, snackpeber og halve lime på grillen 5-10 minutter, til grøntsagerne får lidt farve.
Rå grøntsager
Skær gulerødderne i strimler på langs og bolsjebederne i tynde skiver. Del romanesco blomkål i små buketter. Anret gulerødder, bolsjebeder og romanesco blomkål på et fad sammen med enoki svampe, spirer og flower sprouts eller krølsalat.
Wasabi-mayo
Rør mayonnaise med wasabipasta, soyasauce, rørsukker og teriyaki BBQ sauce.
Servering
Server grøntsagsfadet med de grillede inderfilet på spyd og wasabi-mayo til at dyppe i.
Tip:
Dette er den ideelle måde at servere mange forskellige grøntsager på. Selv små rester kan finde anvendelse – for hele idéen er at kombinere en masse forskelligt på fadet. Det giver en god variation at nogle grøntsager grilles, mens andre serveres rå.
Server evt. wasabi-mayo i små portionsskåle, til at dyppe kyllingespyd og grøntsager i.