Ingredienser
Kylling
1 pose Crispy vinger
Olie til friturestegning
Mexicansk salsa
1 dåse kidneybønner i saltlage
1 rødløg
2 røde chili uden kerner
3 mellemstore tomater
2 modne avocado
1/2 dl citronsaft
1/2 dl olivenolie
1 bundt frisk koriander
Chilidip
2 dl crème fraiche 18%
3 spsk. mayonnaise
1 spsk. tomatpure
1 tsk. røget paprika (kan erstattes af 1 tsk. sød paprika)
1 tsk. sød paprika
1 fed hvidløg
1 tsk. chiliflager
1/2 tsk. salt
1/2 citron (revet skal og saft)
Tilberedning:
Kylling
Tilbered crispy vinger efter anvisning på emballagen.
Mexicansk salsa
Skyl bønnerne i vand og sæt dem til afdrypning. Skær rødløg og chili i tynde strimler. Skær tomat og avocado i grove tern og vend det straks i en marinade af citronsaft og olivenolie. Drys med grofthakkede, frisk koriander.
Chilidip
Bland creme fraiche, mayonnaise, tomatpure og de 2 slags paprika. Pres hvidløget og rør det i sammen med chiliflager, salt, citronskal og citronsaft. Lad dippen trække i køleskabet mindst 30 minutter inden servering.
Servering
Server crispy vinger med mexicansk salsa og chilidip.
Tip: Crispy vinger kan i en snæver vending også serveres med en god færdigkøbt grov salsa, der kan vendes med kidneybønner og avocado, og drysses med frisk koriander.
I stedet for chilidip kan der serveres en klassisk guacamole til crispy vinger.