Logo

Kristian Agergaard

 

Et helt liv på landet

For Kristian fra Agergaard er livet på landet ikke noget nyt. Han er nemlig født og opvokset med landbruget, og siden år 2000 har han selv arbejdet med kyllingeproduktion. At valget faldt på netop kyllinger, var ingen tilfældighed. Kristian kan nemlig rigtig godt lide den måde, hverdagen ser ud, når man arbejder med kyllinger, og lige netop dén produktionsform passer derfor rigtig godt til ham og hans families liv på Agergaard i det nordlige Vestjylland.  

 

Vejen mod bedre dyrevelfærd

Kristian startede ud med konventionel kyllingeproduktion, men da chancen bød sig, tog han imod tilbuddet om at have Gårdkyllinger i stedet – en beslutning han ikke har fortrudt det mindste!

Selvom Kristian startede ud med konventionel kyllingeproduktion, er der for ham nemlig ingen tvivl om, at han nu er landet, hvor han skal være, og han arbejder konstant på at skabe de bedst mulige forhold for kyllingerne: ”Jeg vil gerne være med til hele tiden at forbedre dyrevelfærden og gøre, hvad jeg kan, for at mine kyllinger har det godt."

 

En travl hverdag på gården

Udover Gårdkyllingerne tæller Kristians landbrug også planteavl og produktion af blandt andet chipskartofler, som leveres til chipsfabrikker både herhjemme og i Tyskland. Hverdagen på Agergaard er derfor aldrig stille, og der er ikke meget tid til at holde fri, da landbruget kræver hans konstante opmærksomhed. Når der endelig er tid til lidt ferie, holder han og familien af at tilbringe den hjemme i skønne Danmark.