Logo

Mini kyllingedeller i chili-tomatsauce med squash og pasta

4 portioner

Nem og populær pastaret med lækre færdigstegte mini kyllingedeller og tilført ekstra grønt i form at squash i strimler.

Ingredienser

300-400 g båndpasta
1 squash
1-2 rød chili uden kerner
2 fed hvidløg
Olivenolie til stegning
1 tsk. tørret oregano
400 g færdigstegte mini kyllingedeller med ramsløg og hvidløg
1 dåse hakket tomat
250 g friske cherry tomater
Salt og peber

Friskrevet parmesan

 

 

Tilberedning:

Kog pastaen al dente i letsaltet vand som anvist på emballagen. Striml squashen i lange ”bånd” med et juliennejern eller grøntsagsstrimler og kom den ved pastaen det sidste minut.

Steg hakket chili og hvidløg i olivenolie ved god varme. Kom oregano, mini kyllingedeller, hakket tomat og halve cherry tomater ved, og lad det simre 5 min.

Smag til med salt og peber og bland med friskkogt pasta og squash. Drys med revet parmesan og server straks.


Tips:
Chilien giver saucen et ekstra pift, men kan sagtens udlades ligesom styrken nemt kan justeres.

Mini kyllingedeller i chili-tomatsauce med squash og pasta