Logo

Kyllingepålægsruller med mascarponecreme, grillet peberfrugt og basilikum

Ingredienser

16 sandwich kyllingeskiver med ramsløg og hvidløg
150 g mascarpone
8 basilikumblade
1 spsk. friskhakket oregano
Salt og peber
1 lille rød peberfrugt, grillet
1 lille gul peberfrugt, grillet
8 blade hjertesalat

TILBEREDNING

Rør mascarpone, hakket basilikum samt oregano sammen og smag til med salt og peber.

Grill peberfrugterne på en pande og skær dem derefter i strimler.

Læg 2 skiver kyllingepålæg lidt forskudt oven på hinanden, fordel ostecreme og peberfrugt oven på og rul kødet sammen omkring fyldet. Sæt evt. en lille tandstik i for at holde sammen på det. 

Placer rullerne oven på et blad hjertesalat og pynt evt. med friske basilikumblade.

Kom de lækre hapser i madpakken eller server dem som en forret, et mellemmåltid eller som tapas.


Tip: 
Suppler evt. med ristet brød fx ristet toastbrød i stave.

Kyllingepålægsruller med mascarponecreme, grillet peberfrugt og basilikum