Logo

Udbenet kyllingelår med marineret bønnesalat og grillede kartofler

4 portioner

Ingredienser

Kylling
4 stk. udbenet kyllingelår med skind
1 spsk. olie
2 spsk. taco krydderi
1 tsk. salt

Salat
1 rødløg
1 peberfrugt
2 tomater
1 stor moden avocado, eller 2 mindre
1 dl løse majs
1 dl sorte bønner (udblødt og kogt efter anvisning på emballagen)

Marinade
1 lime
2 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 tsk. tørrede chiliflager
1 tsk. salt
2 spsk. frisk mynte

1 bdt. frisk koriander

Kartofler
4 store bagekartofler
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt

TILBEREDNING

Kylling
Gnid udbenet kyllingelår med olie, og drys derefter med tacokrydderi og salt. Steg kyllingen på grillen ca. 20 minutter til kødet er helt gennemstegt.

Salat
Skær rødløg, peberfrugt, tomater og avocado i små tern og bland med majs og bønner.

Marinade
Rør en marinade af saften fra lime og olivenolie. Pres hvidløget eller riv det fint og rør det i sammen med chiliflager og salt. Hak mynten groft og rør det i. Hæld marinaden over salaten, rør godt rundt og pynt med frisk koriander.

Kartofler
Skær kartoflerne i skiver og pensl dem med olie. Grill skiverne til de er møre, ca. 10 minutter på hver side og drys med salt.

Servering
Server de grillede kyllingelår med marineret bønnesalat og grillede kartofler.


Tip:

Udbenet kyllingelår kan krydres med rub, pensles med BBQ sauce eller marineres i en marinade. En anden nem version er at bruge en færdiglavet krydderpasta. Tilføj evt. lidt olie til krydderpastaen, så den får konsistens som en marinade, pensl på kødet under stegningen og server!

Udbenet kyllingelår med marineret bønnesalat og grillede kartofler