Ingredienser
1 hel kylling
1 spsk. gurkemeje
1 spsk. sød paprika
1 tsk. stødt chili eller efter smag
4 cm frisk ingefær, revet
Salt og peber
30 g smør
1 stort rødløg
1 fed hvidløg
2 dåser hakkede tomater
1 kanelstang
15 tørrede abrikoser
Et bundt koriander
300 g gulerødder
200 g rødbeder
2 dl couscous
Olivenolie
Tilberedning
Parter kyllingen og stil til side.
Sæt ovnen på 200°C.
Bland gurkemeje med paprika, chili, ingefær samt 1 tsk. salt. Tilsæt stødt peber og stil til side.
Hak rødløg og hvidløg fint og stil til side.
Varm en stor pande op og steg kyllingen i smørret og krydderiblandingen til alle porerne er lukkede. Tilsæt nu rødløg, hvidløg, hakkede tomater og kanelstang og skru ned, så kyllingen akkurat simrer under låg.
Klip abrikoserne i mindre stykker og kom op i gryden. Lad simre i 40 minutter. Tjek undervejs, om kyllingen skal have mere vand.
Skær gulerødder og rødbeder i mundrette bidder, kom på en bageplade og vend i olivenolie og salt.
Steg i ovnen i 15 minutter eller til de er møre.
Tilbered cous cousen efter anvisning på pakken, og anret cous cousen med grøntsagerne.
Smag kyllingen til med salt, og garner med koriander og server.