Logo

Fyldt julekylling med kålpakker og kartofler ristet i appelsinsmør

4 portioner 90 min

Et godt alternativ til den traditionelle julemad. 
Let og lækker og med masser af smag af jul.


Ingredienser

Fyldt helkylling
1 hel kylling
Salt og peber
2 appelsiner
100 g tørret abrikos
2 små kanelstænger
6 kardemommekapsler
2 stjerne anis
25 g smør

Kålpakker
1 løg
Smør
400 g svampe, gerne forskellige
100 g tørret abrikos
Revet skal og saft fra ½ appelsin
1/2 tsk. five spices krydderiblanding
50 g hakket blandede nødder
6 blade savoykål

Kartofler
3/4 kg små kartofler
50 g smør
Revet skal og saft fra 1/2 appelsin,øko
50 g hasselnøddeflager


TILBEREDNING

Krydr kyllingen med salt og peber. Skær skrællen af appelsinerne tæt til kødet og skær dem i mindre stykker. Snit abrikoserne. Fyld kyllingen med appelsiner, abrikoser, kanelstænger, kardemommekapsler og stjerne anis. Læg den fyldte kyllingen i et stort ovnfast fad og fordel smørret hen over. Sæt fadet i ovnen ved 200°C i 45 min.

Hak løget og sauter det i lidt smør. Skær svampene i små stykker og steg dem sammen med løget. Tilsæt hakket abrikos, appelsinskal og saft, five spices krydderiblanding samt hakkede nødder. Bland det godt og smag til.

Blancher kålbladene et kort øjeblik. Fordel fyldet på kålbladene og pak dem sammen omkring fyldet.

Bind en kødsnor rundt om pakkerne, så det ligner små gave med sløjfer på. Bag kålpakkerne i ovnen sammen med kyllingen i ca. 15 min.

Kog og pil kartoflerne. Bland smør, appelsinsaft og revet appelsinskal. Rist kartoflerne på panden i appelsinsmør sammen med hasselnøddeflager lige inden servering.

Server appelsin-ristede kartofler og kålpakker til den helstegte julekylling.

Tip

Dup hele kyllingens overflade med et stykke køkkenrulle, inden du tilbereder den – så får du det bedste udgangspunkt for knasende sprødt kyllingeskind.

Kålpakkerne kan sagtens laves dagen før og opbevares i køleskabet. Ligesom kyllingen også kan gøres helt klar så den er lige til at sætte i ovnen.

 

Fyldt julekylling med kålpakker og kartofler ristet i appelsinsmør