Ingredienser
400 g hakket kylling
2 tsk. fiskesauce
2 spsk. hvedemel
1/2-1 tsk. chilipasta
Revet limeskal fra 1/2 økologisk lime
2 fintsnittet forårsløg
1 stor håndfuld hakket friske koriander
Olie til stegning
1 rød chili
2 små rødløg
1/2 agurk
2 spsk. fiskesauce
4 spsk. limesaft
2 tsk. sukker
1 spsk. sesamolie
Koriander
4 dl jasminris, gerne fuldkorn
Sød chilisauce
TILBEREDNING
Rør hakket kylling sammen med fiskesauce. Kom hvedemel, chilipasta, limeskal, forårsløg og koriander ved og rør farsen godt sammen. Juster konsistensen med lidt vand og lad den hvile i 10 min.
Halver chilien, fjern kernerne og snit den fint. Pil og skær rødløgene i fine tynde ringe. Flæk agurken på langs, fjern kernerne og skær den i skiver. Rør fiskesauce, limesaft, sukker og sesamolie sammen og kom grøntsagerne ved.
Lad det chili-lime salaten trække imens frikadellerne steges og risene koges.
Form farsen til små runde frikadeller og steg dem i lidt olie ca. 5 min. på hver side.
Server med ris, thaisalat og sød chilisauce smagt til med lidt limesaft og frisk koriander.
Tip:
Du bestemmer selv hvor stærk salaten og frikadellerne skal være. Disse er bestemt ikke stærke, men har et strejf af chili.