Logo

Ovnbagte kødboller med rodfrugtspaghetti

Ingredienser

1 pakke hakket kylling

1 tsk. salt

1 æg

1 dl fintrevet squash

1 lille revet løg

2 spsk. havregryn

2 spsk. revet parmesan

1 spsk. hakket persille

Friskkværnet peber

1 spsk. olie til pensling af fad

1 glas mosede tomat/tomat passata (500 ml.)

1 løg

1 tsk. tørret oregano

1 tsk. salt

1 spsk. flydende hønsefond

2 pastinakker

2 persillerødder

3 gulerødder

½ squash

4 spsk. frisk basilikum

4 spsk. revet parmesan

Tilberedning

Rør hakket kylling med salt og tilsæt æg, fintrevet squash og revet løg. Rør det godt sammen og tilsæt havregryn, parmesan, hakket persille og friskkværnet peber. Lad farsen hvile ca. 10 min. i køleskabet.

Rør farsen igennem og form små kødboller f.eks. med en teske. Læg dem i et oliepenslet ildfast fad, og bag dem i ovnen ved 225°C i ca. 10 min.

Rør mosede tomat med hakket løg, oregano, salt og hønsefond og hæld blandingen over kødbollerne. Fortsæt stegningen i ovnen ved 200°C 15-20 min.

Skær pastinakker, persillerødder, gulerødder og squash i lange tynde strimler og bland strimlerne. Læg dem i et dørslag og overhæld dem med kogende vand lige inden servering. Lad strimlerne dryppe godt af.

Server de ovnbagte kyllingekødboller med rodfrugtspaghetti og pynt med frisk basilikum og revet parmesan.

Tip: Du kan selvfølgelig servere almindelig spaghetti i stedet for rodfrugtspaghetti, eller måske blande den almindelige spaghetti med strimler af f.eks. gulerødder og squash. På den måde ryger der lidt flere grøntsagerne ind, sammen med spaghettien. Kog blot spaghetti og tilføj strimler af f.eks. gulerødder og squash lige inden vandet hældes fra, lad det stå ½ min. og hæld så vandet fra og rør godt rundt.

 

Ovnbagte kødboller med rodfrugtspaghetti