Ingredienser
400 g g hakket kylling
½ tsk. salt
½ tsk. friskkværnet sort peber
1 tsk. sød paprika
1 tsk. røget paprika
1 dl rasp
1 tsk. salt
olie til stegning
4 rødløg
1 spsk. smør
3 spsk. balsamico eddike
2 spsk. rørsukker
½ tsk. salt
Friskkværnet sort peber
8 store champignoner
8 skiver squash, ca. 8 mm. tykke
8 skiver aubergine, ca. 8 mm. tykke
1 spsk. smør
½ tsk. salt
1 avocado
1 tsk. citronsaft
100 g flødeost
½-1 tsk. friskkværnet sort peber
1 tsk. fintrevet citronskal
½ tsk. salt
50 g spinat
Tilberedning
Ælt hakket kylling med salt og peber og form 12 små bøffer. Bland sød paprika, røget paprika, rasp og salt i en dyb tallerken. Vend de små bøffer godt rundt i krydder-raspen, og steg dem i olie på panden, 2-3 min. på hver side, til kødet er gennemstegt og overfladen sprød og gylden.
Skær rødløget i skiver, smelt smørret i en lille gryde og steg løgene i smørret 2-3 min. ved svag varme. Tilsæt balsamico, rørsukker, salt og peber, og rør godt rundt. Lad løgene simre ved lav varme, mens balsamicoen koger ind, i alt ca. 7-8 min.
Fjern stokken på champignonerne og smelt smørret på en pande. Steg champignonerne på begge sider, 3-4 min. i alt. Steg squash og aubergine skiverne 1-2 min. på hver side. Drys grøntsagerne med lidt salt.
Skær avocado i skiver og dryp med lidt citronsaft.
Rør flødeost med friskkværnet sort peber, citronskal og salt.
Anret og server små grøntsags-sliders af de stegte grøntsager med spinat, kyllingebøffer, karamelliseret rødløg, avocado og pebercreme.
Tip: Du kan bruge andre grøntsager som burger bund og top, f.eks. sweet potatoes eller tomater i skiver. Det kan være en fordel at holde de små sliders sammen ved at stikke en pind igennem.
Kyllingebøfferne og resten af fyldet kan selvfølgelig også bruges i helt almindelige burger boller i stedet.