Ingredienser
Kylling
1 pakke underlår på spyd med BBQ
Citronris med gurkemeje og persille
3 dl ris
5 1/2 dl vand
Saft og fintrevet skal af 1 citron
2 tsk. stødt gurkemeje (kan udelades, men giver en flot gul farve)
1 tsk. salt
1 håndfuld hakket persille
Stegte grøntsager
4 gulerødder
1 pakke aspargesbroccoli (kan erstattes med alm. broccoli)
4 forårsløg
1 spsk. olie
1 tsk. salt
2 citroner
TILBEREDNING
Tilbered kyllingen efter anvisning på emballagen.
Kom ris, vand, citronsaft, citronskal, gurkemeje og salt i en gryde og bring i kog. Kog risene 10-15 minutter, til væsken er næsten opsuget og sluk for varmen. Lad risene trække ca. 10 minutter uden at løfte låget. Vend hakket persille i risene lige inden servering.
Del gulerødder, aspargesbroccoli og forårsløg på langs og skær evt. i mindre stykker. Opvarm olie i en pande og steg grøntsagerne 3-4 minutter ved mellem varme. Drys med salt og læg dem til side.
Skær citronerne over og steg dem på panden (uden fedtstof) med skærefladen nedad ved høj varme 1-2 minutter.
Server kyllingeunderlår på spyd med grøntsager, citronris og stegte citroner.
Tip:
Stegte grøntsager er virkelig nemt tilbehør, som kan laves af de grøntsager, man har i køleskabet. Peberfrugt, squash, spidskål, blomkål og løg er alle ideelle til formålet. En god måde at få brugt evt. rester af grøntsager, når blot grøntsagerne skæres ud i nogenlunde lige store stykker inden tilberedningen.