Logo

Bagel med kyllingepålæg, guacamole og nachos chips

2 portioner

Ingredienser

Guacamole:
1 god moden avocado
1 hvidløgs fed
1 spsk. cremefraiche
1 tsk. citronsaft

 

Bagel og fyld:
2 bagels
1 pk sandwich kyllingeskiver med ramsløg og hvidløg
Ca. 4 spsk. sandwich mayonnaise
En håndfuld valgfri salat
4 spsk. guacamole
1 stor tomat
2 skiver goudaost
6 nachos chips med ost


 

 

TILBEREDNING

Guacamole:
Kom kødet fra avokado i en skål sammen med et presset hvidløgsfed, cremefraiche og citronsaft.

Blend tingene sammen - konsistensen bestemmer du selv. Skal den være fin, brug da en stavblender.

Bagel:
Varm bagels efter anvisning på pakken og lad dem køle af. Skær dem over og smør sandwich mayonnaise ud over brødene. Skær tomat i skiver. Fordel salat, guacamole, og kyllingeskiver på det nederste brød. Kom ost og tomat på og til sidst nachos chips. Kom lidt salat på den anden del/toppen af bagels og vend den rundt på fyldet.

Hvis du ikke spiser sandwich med det samme, så vent med at komme chips i sandwichen indtil du skal spise den.


 

Bagel med kyllingepålæg, guacamole og nachos chips