Logo

Fajitas chicken i sprød salatblad med cremet guacamole

4 portioner

Ingredienser

Kylling
1 pk. brystfilet
1 ps. Fajitas krydderimix
1 spsk. Olie
0,5 dl vand
2 peberfrugter, gerne forskellige farver

Guacamole
2 modne avocadoer
1 spsk. citronsaft eller limesaft
1-2 fed finthakket hvidløg
1 tsk. salt
1/2 dl vand
Evt. lidt tørrede chiliflager

Tilbehør
Salatblade romaine eller hjerte salat
1 rødløg
150 g cherrytomater
1-2 lime
1 håndfuld frisk koriander

 

 

TILBEREDNING

Kylling
Skær brystfileterne i tynde strimler og brun kyllingestrimlerne i en gryde med olie. Tilsæt vand og Fajita krydderimix. Skær peberfrugter i strimler og kom dem i. Bring retten i kog under omrøring, og lad den simre ved middel varme i ca. 15 min. til saucen har en cremet konsistens, og kyllingen er mør. Rør jævnligt i saucen imens den koger ind.

Guacamole
Blend eller mos avocadoer med citronsaft, hvidløg, salt og vand, og smag evt. til med chiliflager.

Tilbehør
Skær rødløg i tynde ringe og cherrytomater i både. Anret fyldet i salatbladene. Server sammen med limebåde og frisk koriander.

Servering
Server Fajitas chicken i salatblade med guacamole og resten af tilbehøret.


Tip:

Der kan serveres alverdens forskelligt tilbehør til denne ret – f.eks. cheddar, syltede jalapenos, salsa og creme fraiche. Og server gerne med ekstra grøntsager f.eks. agurk, majs, revet gulerod og iceberg salat i strimler.

Fajitas fyldet kan også serveres i spidskålsblade for en version med endnu mere bid.

 

 

 

Fajitas chicken i sprød salatblad med cremet guacamole