Logo

De Danske Familiegårde

 

Fokus på dyrevelfærd

Hos De Danske Familiegårde har vi en ambitiøs målsætning om, at det skal være nemt at vælge bedre dyrevelfærd. På vores familiegårde passer vi godt på hinanden – og ikke mindst på vores kyllinger. Vi arbejder sammen for at øge dyrevelfærden, så kyllingerne får lov til at være kyllinger. Det kræver lidt mere i hverdagen – men det betyder ikke så meget, så længe man arbejder for en god sag. For os er det vigtigt, at hver eneste kylling er opdrættet med omtanke. Og vi håber, at danskerne vil være med til at støtte op om dette.

- Alle vores kyllinger er 100% danske. 

- Alle vores kyllinger er enten 2- eller 3-hjertet.

- Alle vores kyllinger er af langsomt voksende racer med naturlig vækst. 

- Alle vores kyllinger har fri adgang til vand og grovfoder.

- Alle vores kyllinger kan gå frit omkring.

- Alle vores kyllinger har adgang til legetøj/aktivitetsmaterialer.

- Alle vores fritgående og økologiske kyllinger har adgang til natur hele året rundt. 

- Alle vores økologiske kyllinger får økologisk grovfoder.

- Alle vores gårdkyllinger er opdrættet uden antibiotika*.

 

Fokus på vores klimaaftryk

Udover vores store fokus på dyrevelfærd er vi hos De Danske Familiegårde også på en rejse for at mindske vores klimaaftryk. De Danske Familiegårde, der er et brand under Danpo, har derfor bl.a.:  

- Reduceret forbruget af naturgas med 4% pr. kg kylling fra 2020 til 2021.

- Reduceret forbruget af elektricitet med 15% pr. kg kylling fra 2020 til 2021.

- Opvarmer de fleste af vores kyllingehuse hos vores landmænd med biobrændsel, som er lavet på halm, flis og træpiller mv.

- Løbende fokus på passende pakkestørrelser og produkternes holdbarhed.

- Sørge for at anvende hele kyllingen. I Danmark elsker vi kyllingebryst og -lår, mens fødder og vinger går som ”varmt brød” i Asien. Der er faktisk ikke noget på kyllingen, der ikke bliver brugt. 

- Ændret i emballagen, så 99% af vores kylling bliver pakket i bakker i genanvendelig plast.

 

Vi er stolte af de resultater, som vi har opnået indtil videre, men vi er også meget bevidste om, at rejsen fortsætter.  

 

*Ikke behandlet med receptpligtig antibiotika. Der anvendes et fodertilsætningsstof (coccidiostatika) for at undgå tarmproblemer hos kyllingen forårsaget af parasitter.

Web Knapper Carbontrust 580X380pxl7