10 personer
Ingredienser
900 g filet
2-3 tsk. salt
2-3 tsk bbq krydderi
Olie til stegning
Topping
Agurk, tomat, majs, bredbladet persille, feta, chili alioli og hindbærsyltede rødløg
Hindbærsyltede rødløg
4-5 små rødløg
2,½1 dl hindbæreddike
Grøntsagsbrød
900 g blomkål
300 g broccoli stok
6 æg
250 g revet cheddar
2½ dl sesamfrø malet til groft ”mel”
2½ dl chiafrø malet til groft ”mel”
1-2 tsk. tørrede, knuste chiliflager
2-3 tsk. salt
Tilberedning
Skær fileterne i store strimler og krydr med salt og bbq krydderi. Steg dem på panden i lidt olie 2-3 minutter på hver side.
Anret toppings, f.eks. agurk i tern, små cherrytomater, majs, hakket persille, feta, og chili alioli i skåle.
Skær rødløgene i tynde ringe. Kog hindbæreddiken op i en gryde, og hæld den over løgringene. Lad løgringene afkøle i lagen mindst 1 time, og gerne 1 døgns tid i køleskabet.
Del blomkål i buketter og skær broccolistokken i skiver, og kør det til fint ”smuldr” i foodprocessoren. Tilsæt æg, revet cheddar samt ”mel” af sesam og chiafrø, og rør det hele sammen med chiliflager og salt.
Lad dejen hvile ca. 5 minutter og bred den ud på bagepapir i en stor firkant i hele bagepladens størrelse.
Bag brødet i ovnen ved 175⁰C i ca. 15 minutter, til overfladen er let gylden. Tag brødet ud, lad det afkøle let, og skær det ud i lige store firkanter.
Server hver grøntsagsbrød-firkant som et hotdog-brød, foldet omkring en stegt halveret filet og pynt med toppings efter eget valg.