10 personer
Ingredienser:
1000 g kyllingemedister
Søde kartofler:
1000 g sweet potatoes
2 spsk. olie
1-2 tsk. tørrede chiliflager
2 tsk. salt
1-2 tsk. garam masala
Grønkålssalat:
2 ds. kikærter
2 spsk. olie
1 tsk. salt
2 fed hvidløg
4 spsk. persille
2 spsk. fintrevet citronskal
800 g grønkål
2 spsk. olie
1 tsk. salt
100 g granatæblekerner
Karamelliseret løg:
6 skalotteløg
1 dl. sukker
50 g smør
Dressing:
4 spsk. syltede grønne Madagaskar peberkorn
100 g feta
4 dl. creme fraiche
Tilberedning:
Tilbered kyllingemedister på panden i lidt olie.
Skræl søde kartofler og skær dem i grove tern. Vend dem med olie, chili, salt og garam masala. Bag dem i ovnen ca. 25 min. ved 200 °C.
Hæld væden fra kikærterne og vend dem med olie. Hæld blandingen i et fad og drys med salt. Bag i ovnen ca. 25 min. ved 200 °C. Pres hvidløget og hak persillen, vend det sammen med citronskal og drys blandingen over de varme kikærter.
Skær skalotteløg i skiver. Smelt sukker på panden og tilsæt smør. Steg løgene heri ved lav varme ca.10 min. til de er bløde og gyldne.
Mos grønne peberkorn og feta med en gaffel og rør begge dele godt sammen med creme fraiche.
Del grønkålsbladene i mindre stykker og steg det på en pande med lidt olie i et par minutter. Drys med salt. Bland den lune salat af stegt grønkål, lune søde kartofler, bagte kikærter og karamelliseret løg og pynt med granatæblekerner.
Server den stegte grønkålssalat med kyllingemedister og peber-cremefraiche dressing.
Tip: Den lune salat kan varieres i det uendelige – prøv f.eks. med rodfrugter som pastinak, persillerod eller gulerod i stedet for søde kartofler og krydr med f.eks. karry.