Professionel

Her finder du vores forskellige professionelle fagområder.

Logo

Julefrikadeller med grønkålssalat og kanelstegte æbler

10 personer

Ingredienser

1250 g. Danpo hakket kylling

1 spsk. salt

3 spsk. flydende kyllingefond

1-1½ tsk. fintrevet appelsinskal

5 æg

2 store løg

125 g. havregryn

3 spsk. smør eller olie

10 æbler

20 blade grønkål

3 spsk. smør

1 spsk. kanel

2½ dl. mandler

2½ dl. granatæblekerner


Tilberedning

Rør hakket kyllingekød sammen med salt og tilsæt flydende kyllingefond, appelsinskal og æg. Riv løget fint og rør det i kødet sammen med havregryn. Lad farsen hvile ½ time i køleskabet. 

Varm en pande med enten smør eller olie og steg frikadellerne 4-5 minutter på hver side ved middelvarme til de er gennemstegte. 

Skær grønkål i mindre stykker, og æbler i både.

Smelt smør på en pande og drys kanel på. Tilsæt æblebåde og lad dem stege ved svag varme til de er gyldne og tag dem af. Rist mandler på panden til de har taget lidt farve og tag dem af. 

Vend grønkål hurtigt på den varme pande, så den kun lige falder lidt sammen og tag den straks af varmen igen. 

Bland grønkål med æblebåde, mandler samt granatæblekerner og server med julefrikadeller og evt. et stykke godt rugbrød.

Julefrikadeller med grønkålssalat og kanelstegte æbler