10 portioner
Ingredienser
1,5 kg Danpo Kyllingekråser
2 spsk. mel
1 spsk. paprika
50 g smør
750 g gulerødder
4 rødløg
5 dl rødvin
1 l god kalvefond
3 røde peberfrugter
5 dl bredbladet persille, hakket
revet skal af 1 økologisk citron
3 fed hvidløg, finthakket
Tilbehør:
Cornichoner og syltede løg
Kartoffelmos, ris eller groft brød
Tilberedning
Skyl kråserne og dup dem tørre. Vend mel og paprika sammen og vend kråserne i blandingen til melet er godt fordelt. Brun dem i smørret i en tykbundet gryde.
Skræl gulerødder og løg og skær dem i grove stykker. Brun dem i gryden sammen med kråserne. Tilsæt rødvin og lad det koge ind til det halve. Tilsæt kalvefond og lad retten simre under låg i ca. 2 timer til kråserne er møre. Skær peberfrugt i strimler og lad dem koge med i retten de sidste 10 minutter inden servering.
Bland persille sammen med revet citron og hvidløg og drys blandingen over ved servering.
Husk - Klargør kråserne dagen før!