10 portioner
Ingredienser
1 kg Danpo hakket kylling
1 1/2 løg, finthakket
1 1/2 fed hvidløg, presset
3 tsk. paprika
200 g revet cheddarost
Evt. 2-3 tsk. syltede jalapenos, finthakkede
Evt. friskhakket koriander eller basilikum
Salt og friskkværnet peber
Tilberedning: Rør alle ingredienser sammen og form bøffer af farsen. Lav dem lidt større i omkreds end bollen du skal bruge til burgeren, da bøfferne trækker sig en smule sammen under stegningen.
Steg bøfferne - og byg nedenstående burgerer.
Tre anderledes burgerideer:
Italian aubergine: Skær aubergine i 1 cm tykke skiver og drys dem med salt. Lad den trække i ca. 1 time og dup dem tørre. Fjern overskydende salt og vend dem i mel, æg og rasp (gerne panko rasp). Steg dem gyldne i fedtstof på en pande og brug dem som en alternativ burgerbolle.
Fyld: Solmodne tomater, frisk mozzarella, krydret kyllingebøf og basilikum.
Summertime: Smør en lækker burgerbolle med nem guacamole lavet af en moset avocado smagt til med lidt hvidløg, chili, citron, salt og peber.
Fyld: Guacamole, krydret kyllingebøf, cremefraiche (38% hvis det skal være rigtig godt), løgringe og masser af kørvel.
Røg og radiser: Lav en lækker rygeostcreme af lige dele rygeost og cremefraiche eller sandwichspread. Tilsæt lidt finthakket løg og evt. lidt purløg og revet radise og brug den som dressing i en anderledes burger med groft brød.
Fyld: Salat, rygeostcreme, krydret kyllingebøf, rødløg og masser af tynde radiseskiver.