Professionel

Her finder du vores forskellige professionelle fagområder.

Logo

Lynstegt kinesisk kylling med sød sesam-sojasauce med chili

10 portioner

Ingredienser

10 stk. Danpo kyllingefileter

2-3 spsk. sesamolie til stegning

3-4 fed hvidløg

½ dl fintrevet ingefær

250 g snittede shitake svampe

300 g små broccolibuketter

2 bdt. forårsløg

½ dl sojasauce

½ dl tør sherry

Salt, peber

 

Sød sesam-sojasauce med chili

6 spsk. sojasauce

4 spsk. tør sherry

2 spsk. farin eller rørsukker

1 tsk. sesamfrø eller mørk ristet sesamolie

1 tsk. knust chili (sambal oelek)

Tilbehør

Ris eller nudler

 

Tilberedning

Skær fileterne i strimler og lynsteg dem i 2 min. i sesamolie tilsat hvidløg og ingefær og læg til side. Lynsteg shitake svampe og broccolibuketterne 4 min. Tilsæt forårsløg, kyllingestrimler, soja og sherry og lynsteg endnu 2 min.
Smag til med salt og peber.

Rør alle ingredienserne til sød sesam-sojasauce med chili sammen, til sukkeret er opløst. Smag til med sukker, chili og salt.

Server med ris eller nudler.

Velbekomme!

Lynstegt kinesisk kylling med sød sesam-sojasauce med chili