Professionel

Her finder du vores forskellige professionelle fagområder.

Logo

Citronstegte kyllingelår med rodfrugter og tzatziki

10 portioner

Ingredienser
10 stk. Danpo kyllingelår
5 økologiske citroner
5 fed hvidløg
8 spsk. olivenolie
3 spsk. hakket persille

Rodfrugter
5 gulerødder
5 kartofler
5 pastinak
5 persillerødder eller 1-2 knold selleri
150 g smør
Saft af 2 økologiske citroner
5 spsk. hakket frisk estragon
Salt og peber

Tzatziki
3 agurker
Salt
3 fed fint reven hvidløg
ca. 5 dl græsk yoghurt
Sort peber

Tilberedning
Forvarm ovnen til 175°C. Kyllingelårene krydres med salt og peber. Steges på en pande med skindsiden nedad, så skindet bliver sprødt, ca. 5-8 minutter, vend og steg ca. 3 minutter på den anden side. Steges færdige i ovnen. Ca. 30-40 minutter afhængig af størrelse. Prøv med et termometer. Ved 75°C er kødet stadig saftigt og lækkert.
Imens kyllingen er i ovnen, blandes citronmarinaden. Skallen af de 5 citroner rives, de 5 fed hvidløg rives fint og persillen hakkes. Dette blandes med saften af 2 citroner og 8 spsk. olivenolie. Når kyllingelårene kommer ud af ovnen vendes de i citronmarinaden.

Skræl og skær grøntsagerne i små stykker, helst så ens som muligt i størrelse, så de har samme tilberedningstid. Bring en gryde med vand og salt i kog. Kog alle ​​grøntsagerne ca. 3-5 minutter alt efter hvor fint de er skåret. De skal være sprøde. Hæld vandet fra og afkøl med koldt vand som igen hældes fra. Smelt smørret i en gryde og vend grøntsagerne heri´. Tilsæt citronsaft og den hakkede estragon, smag til med salt og peber.

Skræl agurken, fjern kernerne og skær den i meget tynde strimler (kan rives på råkostjern). Bland agurken med 5 knsp salt og lad den trække et par minutter. Kom agurken i en sigte, skylles med vand, vandet hældes fra og det sidste presses forsigtigt ud af agurken. Blandes med yoghurt og hvidløg.
Smag til med peber og mere salt, hvis nødvendigt.

Citronstegte kyllingelår med rodfrugter og tzatziki