10 portioner
Ingredienser
1000 g kogt hønsekød
300 g mango frugt – skrællet og skåret i små tern
10 skiver seranoskinke
6 dl græsk yoghurt
2 spsk. æblecidereddike
1-2 spsk. karry
Salt og peber
8 skiver groft sandwichbrød
Frisk kørvel
Tilberedning
Rør græsk yoghurt sammen med æblecidereddike og smag til med karry, salt og peber. Vend dressingen sammen med mangotern og hønsekød. Lad gerne hønsesalaten trække 3-4 timer i køleskab - gerne natten over.
Seranoskinken lægges på et stykke bagepapir og bages i ovnen i 6-8 min. ved 170°C til det er gyldent og sprød. Lad skinkeskiverne afkøle.
Server hønsesalaten på groft sandwichbrød med de sprøde skiver seranoskinke og frisk kørvel.