10 portioner
Ingredienser
1,5 kg. Danpo Kyllingehjerter eller kråser, optøede
60 g. salt
3 fed hvidløg
4 laurbærblade
4-6 kviste timian
1,5 kg andefedt
Tilberedning
Skyl hjerter/kråser og dup dem tørre. Vend dem sammen med salt, let maste hvidløgsfed og krydderurter og lad dem trække på køl, tildækket med film i ca. 1 døgn.
Næste dag: Kog andefedt op i en gryde og kom hjerter/kråser i. Lad dem simre ved ca. 85°C i ca. 3 timer. Alternativt kan du komme hjerter/kråser og fedt i en bageform, dække dem med bagepapir og tætsluttende stanniol og tilberede dem i ovnen ved 85°C i ca. 3 timer.
Hæld hjerter/kråser i patentglas og dæk dem med let afkølet andefedt. Er hjerter/kråser helt dækket med fedt og glassene omhyggeligt desinficerede, kan de holde sig på køl i mindst 3 måneder.
Serveringsforslag: Ristes på en varm pande i andefedt og anrettes med f.eks. sprøde salater, syltede løg, parmesan og vinaigrette.
Velbekomme.
Husk: Klargør hjerterne dagen før.
Vend dem med salt, hvidløgsfed og krydderurter og lad dem trække på køl, tildækket med film i ca. 1 døgn.