10 personer
Ingredienser
30 Danpo stegte kyllingespyd
Hvedekernesalat
2½ dl. hvedekerner
3 gulerødder
1½ dl. croutoner
1½ dl. kogte kikærter
125 g. babysalat
125 g. friske hindbær
Spinatsalat
250 g. grønne bønner
250 g. babymajs
250 blommetomater
250 g. babyspinat
2½ dl. brombær
2½ spsk. balsamico
2½ spsk. flydende honning
3-kålssalat
250 g. broccoli
250 g. blomkål
2½ dl. edamame bønner
½ l. fintsnittet spidskål
5 spsk. soltørrede tomater i olie
Humus
1000 g. kogte kikærter
2½ spsk. citronsaft
5 fed hvidløg
2½ spsk. olie
2½ tsk. salt
Spidskommen og chilipulver (efter smag)
Ca. 1-1½ dl. vand
Vores kyllingespyd er en hel marineret inderfilet - saftig og fuld af smag. Perfekt på buffeten.
Tilberedning
Tilbered kyllingespyd efter anvisning på pakken.
Hvedekernesalat: Kog hvedekerner efter anvisning på pakken og lad dem afkøle. Skræl lange strimler af guleroden med en kartoffelskræller og bland hvedekerner med gulerodsstrimler, croutoner, kikærter, babysalat og friske hindbær.
Spinatsalat: Damp bønner 1 minut og skyl straks med koldt vand til de er helt afkølet. Del babymajs på langs og skær tomater i kvarte. Bland babyspinat med bønner, babymajs, tomater og friske brombær. Rør balsamico og honning sammen og dryp marinaden over salaten lige inden servering.
3-kålssalat: Del broccoli og blomkål i små buketter. Hæld de frosne edamame bønner i en lille skål, overhæld med kogende vand og lad dem trække i ca. 5 minutter, inden vandet hældes fra. Bland broccoli, blomkål og edamame bønner med fintsnittet spidskål. Skær de soltørrede tomater i tynde strimler og bland dem i salaten lige inden servering.
Humus:Blend kikærter, citronsaft, hvidløg, olie, salt og krydderier og juster konsistensen med vand.
Server kyllingespyd med de tre slags salat, humus og evt. brød