Professionel

Her finder du vores forskellige professionelle fagområder.

Logo

Kyllingelårfilet med forårsgrønsager, parmesancreme og friske krydderurter

10 portioner

Ingredienser
20-30 stk. udbenede kyllinglår fra Danpo
Olie til stegning
25 små kviste timian
20-25 stk. nye kartofler
20 små nye gulerødder
10-15 forårsløg
25-30 stk. grønne asparges
30-45 stk. sukkerærter
10-15 radiser
2 ½ økologisk citron (citronskal og saft)
2 ½ dl kyllinge bouillon
125 g smør

Tilbehør
500 g kvark
125 g reven parmesanost
Salt og peber
Ca. 70 g høvlet parmesanost
Ca. 2 ½ dl groft hakkede urter: basilikum, kørvel og persille

Tilberedning
Lårfileterne krydres med salt og peber og brunes godt i en gryde med olie. Tilsæt de små timiankvistene. Steges videre ved medium varme i ca. 15-20 minutter. Brug evt. et stegetermometer, kernetemperaturen bør være omkring 70°C. Skindet skal være sprødt, så de skal vendes ofte.

I mellemtiden rengøres kartofler, gulerødder og forårsløg rigtig godt, de koges lidt, skal være sprøde. Afkøles.
Skær det nederste del af de grønne asparges og blancher dem 1-2 min. i kogende vand. Afkøles og skæres i mindre stykker.
Sukkerærter og radiser rengøres godt.
Forårsløgene og kartoflerne halveres.
Citronen rives og presses.
Kvark blandes med den med revne parmesanost og smages til med salt og peber.

Når kødet er klar, bringes kyllinge bouillon i kog, tilsæt kartofler, gulerødder, forårsløg, asparges, sukkerærter og radiser. Sautéres lidt, tilsæt herefter smør, citronskal og citronsaft, varmes godt igennem.

Kyllingelårfilet og forårsgrønsager serveres med parmesancreme, de groft hakkede krydderurter og den høvlede parmesanost.

Kyllingelårfilet med forårsgrønsager, parmesancreme og friske krydderurter