Professionel

Her finder du vores forskellige professionelle fagområder.

Logo

Stegte kyllingespyd festival-style med peber-aioli og pommes frites af to slags kartofler

10 personer

Ingredienser

30 Danpo stegte kyllingespyd

10 store bagekartofler

10 sweet potatoes

1½ dl. olie

1 spsk. groft salt

5 pasteuriserede æggeblommer

2-3 fed hvidløg

1-1½ tsk. knuste peberkorn

1-1½ tsk. cayennepeber

1 spsk. citronsaft

2½ dl. smagsneutral olie

Stegte kyllingespyd festival-style med peber-aioli og pommes frites af to slags kartofler

Vores kyllingespyd er en hel marineret inderfilet - saftig og fuld af smag. Super gode til festivaller og sommerlande.

 

Tilberedning

Tilbered kyllingespyd efter anvisning på pakken.

Skræl de to slags kartofler og skær dem i lange stave på ca. 1x1 cm. Læg stavene i koldt vand 5-10 minutter, tag dem op og tør dem godt. Kom kartoffelstave i en pose sammen med olie, luk posen godt til og ryst det rundt indtil olien er fordelt. Læg kartoffelstavene på bagepapir på en bageplade, og bred dem godt ud så de ligger i ét lag. Drys med groft salt og bag dem i ovnen 35-40 minutter ved ca. 180ºC.

Hæld æggeblommerne i bunden af en høj smal kande eller glas. Pres hvidløg og læg det ned til æggeblommerne, sammen med knuste peberkorn, cayennepeber og citronsaft. Hæld så olien forsigtigt ovenpå, så den lægger sig øverst. Sæt stavblenderen ned i bunden af kanden/glasset og blend i små korte intervaller, til det er en ensartet masse.

 

Server kyllingespyd med pommes frites, peber-aioli og en god ketchup.