10 portioner
Ingredienser
Tomat-parmesan grillet burger
10 stk. kyllingeburger
Salt
Friskkværnet peber
2-3 store bøftomat
1-2 løg
100 g parmesan i flager
Cremet grøntsagsspaghetti
600 g fuldkorns spaghetti
2 squash
7 store gulerødder
150 g friskost med hvidløg
Evt. vand
300 g babyspinat
2½ dl. oliven
2½ dl. soltørrede tomater
Salt, peber
Krydr kyllingeburgerne med salt og friskkværnet peber, og grill eller steg dem efter anvisning på emballagen. Skær tomaten i 4 tykke skiver, løget i skiver og fordel begge dele på den stegte side af burgeren. Læg parmesan øverst og steg bøffen færdig på den anden side, 4-5 minutter til kødet er gennemstegt og osten er smeltet.
Kog spaghetti efter anvisning på pakken. Skær squash og gulerødder i lange, spaghetti-tynde strimler f.eks. med en spiralizer eller juliennejern. Tilsæt squash og gulerødder det sidste minut af spaghettiens kogetid, og hæld derefter vandet fra. Hæld spaghetti og grønsagsstrimler tilbage i gryden, og tilsæt friskost, babyspinat, oliven og soltørrede tomater. Rør det hele godt rundt mens osten smelter. Tilsæt evt. lidt vand, hvis det virker for tørt. Drys til sidst salt og peber på, og bland igen.
Server tomat-parmesan grillet burger med cremet grøntsagsspaghetti og evt. et stykke groft brød.