10 portioner
Ingredienser
900g Danpo hakket kylling
2 store løg
4 fed hvidløg
700 g squash
700 g gulerødder
600 g spinat
4 spsk. olivenolie
1 kg hakkede tomater
3½ dl bouillon (af terning rørt med vand)
Salt og friskkværnet peber
5 tsk. tørret rosmarin
2-3 tsk. paprika
1 l færdig hvid sauce (Bechamel eller Mornay-sauce)
2-3 pakker lasagneplader
600 g revet mozzarella
Tilberedning: Rens alle grøntsagerne. Hak løg og hvidløg. Riv squash og gulerødder på et rivejern.
Svits løg i olie, til det er gennemsigtigt. Tilsæt kylilngekødet og brun det. Tilsæt grøntsager og rør godt. Tilsæt hakkede tomater, vand og bouillonterning sammen med krydderier og lad det koge op. Skru ned for varmen og lad det småsimre i 20 minutter. Smag til med salt og peber.
Læg lasagneplader, hvid sauce, friske spinatblade og kødsauce lagvis i et ovnfast fad. Start og afslut med et lag kødsovs og fordel til sidst hvid sauce over. Drys med revet ost. Bag lasagnen i en forvarmet ovn ved 180° i 40 minutter til osten er fint gylden.
Go ide
Har du ekstra god tid i køkkenet, eller skal lave lasagne til en lille gruppe - så fyld lasagne i små ovnfaste skåle.
En skål til hver, det er super forkælelse af dine gæster...