Logo

Wok med kylling, nudler, grøntsager og peanuts

4 portioner 30 min

Super nem thai chicken wok ret med kyllingebryst, nudler og lækre grøntsager. En nem hverdagsret, som er hurtig lavet og med den skønneste thai-sauce.


Ingredienser

Kylling
500 g kylling brystfilet

Thai chicken wok
1 dåse kokosmælk, 400 ml
2 fed hvidløg
1 spsk. frisk ingefær
1 tsk. korianderfrø
2 tsk. sort chilipaste
1 stilk citrongræs
2 spsk. crunchy peanutbutter
2 peberfrugter
1 chili
3 forårsløg
200 g aspargesbroccoli (bimi)
1 spsk. limesaft
1 spsk. fiskesauce
1/2 tsk. sukker

Tilbehør
250 g nudler
1 lille håndfuld peanuts
Ærteskud 
Friske koriander

TILBEREDNING

Skær kyllingebrystfileterne i tynde strimler. Steg dem i lidt af den faste kokosmælk sammen med knust hvidløg, fintrevet frisk ingefær, korianderfrø, chilipaste og finthakket citrongræs.

Tilsæt resten af kokosmælken sammen med peanutbutter og peberfrugt i tern. Lad det simre nogle minutter og kom fintsnittet chili uden kerner, snittede forårsløg samt bimi ved.

Kog endnu et par minutter og smag til med limesaft, fiskesauce og sukker.

Kog nudlerne efter anvisningen på emballagen.

Server thai chicken wok med nudler og top med hakkede peanuts, ærteskud og friske koriander.

 

Tip

Ønskes der mere power i saucen, så tilsæt lidt ekstra chilipaste.




 

 

 

 

Wok med kylling, nudler, grøntsager og peanuts